Anvisninger for afholdelse af kampe i Stestrup Fritidsgård

Tilskuerforhold: 

  • Udeholdet må komme med i alt 20 personer (dette er inklusiv spillere, trænere/officials og tilskuere).
  • Hjemmeholdet har 12 tilskuerpladser til rådighed, hvilket svarer til at hver spiller må medbringe en tilskuer.

 Vent med at gå ind i hallen til tilskuerne og spillerne fra kampen før har forladt hallen - vent gerne udendørs.

Hjemmebanetilskuere sidder modsat udskiftningsbænkene, udebaneholdets tilskuere sidder på samme side som udskiftningsbænkene, ned mod endevæggen. Alle tilskuere skal sidde ned under kampen.

Når kampen man er kommet for at overvære er slut, bedes man forlade hallen.

Bemærk: Da hallen ikke har faste sæder, bedes tilskuere sørge for at sætte sig på bænkene med en meters afstand målt fra næse til næse (pladskravet betyder, at der max må være en tilskuer pr. 2 m2 i tilskuerarealerne).

Hygiejne tiltag:

Der er håndspritdispensere opsat ved indgangen til hallen og 1 inde i selve hallen.

Mellem hver kamp rengøres udskiftningsområder, målstolper og dommerbord af hjemmeholdet.

Omklædning:

Der er ikke omklædningsrum eller badefaciliteter tilgængelige. Toiletter findes i gangen ved omklædningsrummene.

Opvarmning:

Ved tørt vejr kan der varmes op på parkeringspladsen, ellers varmer hjemmehold op i klubhuset og udeholdet i lokalet med vindue til hallen (adgang via dobbeltdør på samme side af hallen som dommerbordet).

Hjemmeholdet møder ind i klubhuset.

Holdene bedes vente med at gå ind i hallen til holdene der spiller før har forladt hallen.

Caféen vil være åben. Der er mulighed for at købe mad og drikkevarer.

Anvisninger for afholdelse af kampe i Tølløsehallen

Tilskuerforhold: 

  • Udeholdet må komme med i alt 35 personer (dette er inklusiv spillere, trænere/officials og tilskuere).
  • Hjemmeholdet har 40 tilskuerpladser til rådighed.

 Bemærk: Da hallen ikke har faste sæder, bedes tilskuere sørge for at sætte sig med en meters afstand målt fra næse til næse (pladskravet betyder, at der max må være en tilskuer pr. 2 m2 i tilskuerarealerne).

Hygiejne tiltag:

Der er håndspritdispensere opsat ved begge indgange til hallen og 2 inde i selve hallen. Toiletter findes i forhallen. Toiletter og kontaktpunkter uden for banen afsprittes af hallens personale i faste intervaller.

Mellem hver kamp rengøres udskiftningsområder, målstolper og dommerbord af hjemmeholdet.

Omklædning: 

Omklædningsrummene er aflåst - der opfordres til at omklædning foretages hjemme. Nøgle til omklædningsrum kan lånes ved dommerbordet. Sammen med nøglen udleveres materiale til at afspritte bænke og kontaktpunkter efter brug af omklædningsrummet.

Pga afstandskravet i omklædningsrum på 4 m2 pr. spiller, må der kun opholde sig 5 personer i hvert omklædningsrum.

Opvarmning:

Ved tørt vejr opfordres alle hold til at varme op udendørs, der er stort flise- og asfaltareal langs hallen. Ved vådt vejr varmer hjemmeholdet op på repoet i hallen bag målet, og udeholdet i forhallen.

Cafeteriet i Tølløsehallen er lukket under hjemmekampe.

Vel mødt! 

Nyheder

Loading