Smut BG
Skip Navigation Links

Ungdomstrænere i SMUT BG 

 
Planlægger sin træning

· Er altid velforberedt - har styr på dagens øvelser, har forberedt alternative øvelser og flere end de på forhånd ved at der er tid til – har hellere for meget end for lidt materiale med.

· Har styr på hvilke redskaber og opstillinger, de skal bruge under træningen.

· Er sikker i træningsstoffet - er fortrolig med øvelserne og vælger få og velvalgte øvelser tilpasset spillernes evner.

· Viser og forklarer øvelserne så omhyggeligt som muligt - husker at spillerne hører hvad træneren siger og ser hvad træneren gør; de ved ikke hvad træneren tænker.

· Bruger korte forklaringer - husker at trænere skal forklare - undervise - rette – rose

· Starter øvelserne og lader spillerne arbejde - de skal ikke høre på lange taler; træneren skal ikke være centrum.

Optræder professionelt

· Er omklædt til tiden - det giver en naturlig sikkerhed og autoritet.

· Er veloplagt og i godt humør – det er sjovt at spille håndbold.

· Er nærværende - viser at træneren er optaget af denne flok spillere og kan lide at være sammen med dem.

· Giver få, korte og præcise beskeder og taler så alle kan høre det i et sprog som alle forstår.

· Husker at rose spillerne - og forklarer hvad der roses for.

Under kampe og stævner

· Fair Play og god opførsel er et krav til alle trænere i SMUT BG

· Røde kort / bøder: SMUT BG forventer, at vores trænere opfører sig ordentligt på bænken. Træneren betaler selv bøden ved et rødt kort for ”brok”.

I øvrigt

· Laver en årsplan for holdet (hvad skal der trænes, hvad skal holdet arbejde henimod).

· Holder altid aftaler.

· Tager pænt mod nye trænere/kolleger, kan være gæstetræner på andre hold og får gæstetrænere på besøg.

· Holder sig opdateret via SMUT BG’s Facebook gruppe for trænere samt SMUT BG’s generelle Facebook gruppe.

· Sætter sig ind i gældende håndboldregler og holder sig løbende opdateret.

Banner